Rosas Reality Radio
E7: Hvorfor er i ligeglade med mig?

E7: Hvorfor er i ligeglade med mig?

June 3, 2020

Rosa undrer sig over hvor lidt man ved om kunstnernes arbejds- og levevilkår. Hun opsøger en række kulturpolitiske forskere, som kan kaste lys over tingenes tilstand. Uden for citat, får hun det råd at hun skal tænke over hvad hun stiller spørgsmålstegn til, alt imens hun får et angst anfald. Billedkunstner Jakob Jakobsen hjælper hende med at få sat ord på alt det som hele den her podcast serie RENT faktisk handler om!

E6: Bonus afsnit Sær Udgaven - Dummy nummer to

E6: Bonus afsnit Sær Udgaven - Dummy nummer to

June 3, 2020

I denne dummy nr. to taler billedkunstner Stense Andrea Lind-Valdan, med klimaaktivist og forfatter Andrea Hejlskov om det at være offer, at bruge historiefortælling og sit eget liv som kunstnerisk materiale. Rosas kunst består ofte af formidlings værker, radio dokumentarer og lydværker og dette er dummy optagelse nr. to i hendes kuldsejlede podcast lydværk med arbejdstitlen Sær Udgaven. I dummyen tilrettelægger hun en samtale mellem en samtidskunstner og dennes valg af offentligt kendte samtalepartner, om et specifikt emne.

E5: De Usynlige Briller

E5: De Usynlige Briller

June 3, 2020

Rosa fortæller sine egne me-too oplevelser og taler med filmdokumentarist Mette Korsgaard som måtte opgive at lave en film om den manglende ligestilling på billedkunstscenen på grund af tavshed hos de medvirkende billedkunstnere. Korsgaard fortæller om den research hun har lavet om den ubevidste kønsbias og som hun opdagede også var hos hende selv, i hendes familie, og hos hendes mand som er vært på DR programmet Deadline. En opdagelse som resulterede i dokumentarfilmen ‘Min uimodståelige mand’.

 

E4: Koma Amok

E4: Koma Amok

June 3, 2020

Vi møder en rasende Rosa som bokser med at få adgang til magtens rum og interviewe Statens Kunstfond som gav hende afslag. Hun er nysgerrig på, hvad de synes er en god ansøgning, og tænker at hendes ansøgning kan bruges som et eksempel at tale ud fra. Hun ender med få lov til at lave hvad hun kalder et 'ikke-interview- interview'. Hun bliver deprimeret hver gang hun efterfølgende lytter hun optagelserne igennem og beslutter at se på bl.a. kunstfondens brandingstrategier og PR-budget som er syvdoblet de sidste fire år.

E3: Bonus afsnit Sær Udgaven - Dummy nummer et

E3: Bonus afsnit Sær Udgaven - Dummy nummer et

June 3, 2020

Rosas kunst består af formidlingsværker, radiodokumentarer og lydværk. Her får vi får lov til at høre den dummy som Rosa har fået afslag på støtte til. I dummyen tilrettelægger hun en samtale mellem en samtidskunstner og dennes valg af samtalepartner, om et specifikt emne. Billedkunstner Frans Jacobi møder tidligere leder for Alternativet Uffe Elbæk, for at tale om muligheder og begrænsninger for kunstnerisk aktivisme indenfor og uden for det parlamentariske rum. Og så laver Jacobi en klima meditation med Uffe Elbæk, The Green Hijab Meditation.

E2: Skraldemand i Skanderborg

E2: Skraldemand i Skanderborg

June 3, 2020

Rosa sætter ord på hvordan den vare hun ultimativt forventes at sælge, er hendes personlighed og ‘de gode råd’ om hvordan man sælger sig selv tårner sig op i skyhøje formationer hvor end Rosa vender sig. Men hvad med afslaget, afvisningen og beskeden om at man ikke var god nok? Rosa falder socialt igennem til endnu en fernisering og overvejer at søge job som skraldemand i Skanderborg alt imens hun åbner svaret fra Statens Kunstfond, som hun har brugt flere måneder på at lave en ansøgning til.

E1: Hunden Fisse

E1: Hunden Fisse

June 3, 2020

Vi møder allerførste gang billedkunstneren Rosa, da hun begejstret tror, en tilfældig mand på gaden har kaldt sin hund Fisse... Dette afsnit handler om sociale koder og social klasser og deres betydning for en kunstners succes. Rosa er vokset op i en lav social klasse, og vi kommer med til terapisamtale med hendes mangeårige terapeut, hvor hun søger forklaring på sin gigantiske præstationsangst. Og så præsenteres vi for begrebet prekær og får tal på hvilke sociale klasser der går på de svenske kunstakademier (Danmark mangler data).

Play this podcast on Podbean App